Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Hvilestund

Alle børn i Herlevgård og Solsikken kan tilbydes lur. Som udgangspunkt sover alle vores børn under to år udenfor, i enten barnevogn eller krybbe. Når jeres barn er fyldt to år, må vi ikke længere spænde dem fast i en sele, vi rykker enten barnet indenfor eller over i en krybbe uden ben. Da vores huse er forskellige fysiske rammer er det ikke alle huse der kan tilbyde krybber uden fastspænding. Vi har også sove faciliteter indenfor til både vuggestuebørn og børnehavebørn. Tag en snak med stuens personale omkring jeres barn og søvn. Efter anbefaling fra sundhedsplejersken vækker vi som udgangspunkt  ikke børn, men lader dem sove til de er friske og udhvilede. I skal medbringe sut, bamse, klud eller hvad jeres barn er tryg ved. Det vil være en stor hjælp for jeres barn, at i inden I starter hos os har understøttet et godt søvnmønster, så jeres barn uden brug af alt for meget udefra stimuli kan finde ro og falde i søvn. Ring til os eller til jeres sundhedsplejeske for råd og vejledning omkring børn og søvn.