Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Vores dagtilbud

Herlevgård og Solsikken ligger tæt på Herlev bymidte og tæt på dejlige grønne omgivelser.

Vores dagtilbud er tre mindre enheder, der tilsammen udgør Herlevgård og Solsikken. I Solsikken har vi en vuggestuegruppe med ca. 12 børn og to børnehavegrupper med hver ca. 20 børn.  I Herlevgård afd. 23 har vi en vuggestuegruppe med ca.12 børn og 3 mindre børnehavegrupper, hvor vi fordeler vores i alt 40 børnehavebørn. I Herlevgård afdeling 25 har vi to vuggestuegrupper  med ca. 12 børn i hver og to børnehavegrupper med ca. 20 i hver. Alle børn i Herlevgård og Solsikken er tilknyttet en fast stue.

I alle vuggestuer er der som udgangspunkt 2 uddannede pædagoger samt en pædagogisk medhjælper/pædagogisk assistent.Nogle af vores vuggestuer modtager studerende fra Københavns Professions uddannelse. I vores børnehavegrupper er der ligeledes to uddannede pædagoger og en pædagogisk medhjælper/Pædagogisk assistent.  Hvert hus har deres eget køkken samt en køkkenansat, der hver dag laver mad til alle børn og voksne. Da vi er en uddannelsesinstitutionen, har vi altid studerende der laver opgaver til deres uddannelse, ud fra hverdagen i institutionen. Derfor kan jeres barn komme til at indgå i billedmateriale eller videoklip til brug af den studerendes eget undervisningsforløb. Giv os besked hvis jeres barn ikke må indgå.

I Herlevgård og Solsikken vægter vi at vores personale til stadighed uddanner sig og er nysgerrige indenfor det pædagogiske fag. Vi er en stærk personalegruppe, der sammen med ledelsen, de faglige fyrtårne, de studerende og hinanden, skaber en tryg og solid ramme for nysgerrighed og udvikling.

I Herlevgård og Solsikken er børnegrupperne aldersintegreret. De mindste spejler sig i de større børn og lærer af dem og de største lærer omsorg, empati og hensynsfuldhed i fællesskab med de mindste. Vi arbejder med et pædagogisk blik for det enkelte barn og børnegruppens zone for nærmeste udvikling. Vores hverdag er en blanding af differencerede aktiviteter, så både de mindste og de største understøttes og udvikling. 

I Herlevgård og Solsikken tager hele vores praksis udgangspunkt i tillidsfulde, nærværende og tryghedsskabende samspil og relationer. Vi gør os umage og følger tæt det enkelte barns trivsel, i tæt dialog med forældrene. Vi arbejder med en pædagogisk praksis der skal være meningsfuld, understøttende og udviklende. Rutiner, struktur og forudsigelighed danner grundlaget og rammen for vores hverdag. Omsorg, at blive set og hørt er nøglebegreber i en pædagogisk og understøttende hverdag.

Vi arbejder med legen som et centralt element i vores hverdag. Vi følger det enkelte barn og børnegruppens spor og forsøger alt hvad vi kan, at tilrettelægge og udvikle vores læringsmiljøer.

Vores hverdag er en blanding af leg og aktiviteter. Vi bruger vores huse, vores legepladser, samt vores nærmiljø. To gange om året har vi en uge på Kildegården, det er forskelligt hvilke børn og tema der er med. Vi bestræber os på at alle børn er på Kildegården mindst en gang om året. Til tider tager vi også på længere ture, det kan være skov, strand eller andet. Vi benytter os af Herlev kommunes kulturelle tilbud. Vi tager ofte i medborgerhuset og ser teater eller høre musik. Vi bruger Gammelgård både til forløb og til ture. Musiklegepladsen ved siden af Gammelgård, samt biblioteket.