Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Nye børn

Nye Børn: Det er en stor dag for hele familien at starte i dagtilbud. Der er mange nye børn og voksne man skal lære at kende, samt nye omgivelser at forholde sig til. Inden start hos os tager vi en snak med jer. Vi tilbyder alle forældre en Tryg start samtale i jeres hjem. Her kan vi tale om opstarten hos os.. Vi lærer langsomt hinanden at kende og vi stiller gerne op til endnu en samtale hvis I har brug for det. Det er vigtigt at I føler jer trygge, så kom endelig og sig til at hvis der opstår uklarheder, eller andet.  I skal forvente at en indkøring tager 1-2 uger nogle gange længere tid. Vi har ikke nogen fast plan for hvordan eller hvor længe en indkøring skal tage. Vi er i dialog med jer og afstemmer indkøringen efter jeres behov, dagligdagen i huset samt hvordan jeres barn reagere under indkøringen. Vi forventer at I sætter tid af til at være her sammen med jeres barn, så længe det er nødvendigt.

Brobygning: Ved overflytning fra vuggestue til børnehave, tilbyder vi en overflytningssamtale. Vi søger for indkøringen fra vuggestue til børnehave, I er altid velkomne til at være med, men vores erfaring er at det ikke er nødvendigt. Inden jeres barn overflyttes til børnehaven, har jeres barn været i et indkøringsforløb, hvor barnet har besøgt sin nye stue, været med til at spise, lege og måske med på tur.

Storebørnsgrupperne: I alle vores tre afdelinger arbejder vi med overgange til skole. Vi arbejder afdelingsvis med de kommende skolestartere. De varierer fra år til år, hvor mange kommende skolestartere vi har. Derfor kan vores organisering af grupperne også være varieret. Vi starter arbejdet i vores storebørnsgrupper i løbet af efteråret og kører kontinuerligt frem til skolestart 1. maj. Vores storebørns arbejde er beskrevet i vores pædagogiske læreplan. Vi samarbejder med alle Herlev kommunes skoler og kan vi få det til at passe ind, besøger vi også gerne privatskoler der ligger i passende afstand.